Er du vores nye SoMe Manager?

(Internship med mulighed for studenterstilling)


Har du flair for de nyeste trends på sociale medier og elsker du at producere engagerende content som skaber mening for mennesker, organisationer og samfund – så er det dig, som vi leder efter.

Vi søger en SoMe Manager 15-20 timer om ugen, som får ansvaret for Mind And Body Lab’s sociale medier og som har mod på at spille en central rolle i vores online strategi. Stillingen er bred, selvstændig og fyldt med ansvar. Udover sociale medier, så får du også ansvaret for content creation. Det betyder blandt andet, at du skal kunne producere billeder og videomateriale i høj kvalitet og kunne skabe et visuelt og intelligent univers, som inspirerer og som giver mening.

 

Der vil være stort fokus på, at du følger de seneste trends indenfor selvledelse og sundhed og du skal hjælpe os med at blive frontløber på de sociale medier. Vi forventer derfor at du har en vis viden og erfaring med sociale medier og særligt Instagram.

 

Om Mind And Body Lab

For et år siden åbnede vi vores lille Lab på Østerbro, der udover at fungere som yogastudie tilbyder events, workshops og talks for private og virksomheder. I dag er vi 10 instruktører, en masse faste medlemmer og nogle af de virksomheder som vi arbejder med er Coloplast, Chr. Hansen, Rambøll og Rainmaking.

 

Vores team kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde og vi forestiller os at du er på din bachelor eller kandidat i eksempelvis Kommunikation, Marketing, HR eller Innovation.

 

Arbejdsopgaver

  • SoMe strategi og produktion af engagerende og meningsfyldt indhold (B2B & B2C)

  • Ansvarlig for vores sociale kanaler: LinkedIn, Instagram & Facebook

  • Produktion af artikler til vores nyhedsbrev og blogs

  • Foto- og videoredigering

  • Events & workshops

 

Omkring dig

  • Du har et entreprenant mindset og elsker at arbejde selvstændigt

  • Du tager stort ejerskab for dine arbejdsopgaver og er opmærksom på dine mål

  • Erfaring med content marketing og SEO er et plus

  • Du er Nysgerrig på mennesker

  • Du er en go-getter

 

Hvad vi tilbyder?

Vi tilbyder en stejl læringskurve med konstant udvikling. Erfaring med forretningsudvikling, marketing og meningsfyldt indhold.

Vi arbejder agilt og du vil hurtigt opdage at en ide som blev præsenteret den ene dag nemt kan blive implementeret dagen efter. Vi værdsætter gode initiativer og præsenterer du et solidt argument, så får du lov til at løbe med opgaven.

Du får naturligvis gratis yoga, meditation, kaffe og frokost under hele dit praktikophold.

Vi håber at dit praktikophold kan danne grundlaget for vores videre samarbejde og vi har løbende dialog omkring hvordan en eventuel studenterstilling kunne se ud.

Kontakt

Spørgsmål, CV og ansøgninger sendes til Mind And Body Lab Founder, Fie på fie@mindandbodylab.com

Vi interviewer kandidater indtil at vi har fundet det perfekte match.

Vi glæder os til at høre fra dig.